Sådan sparer du på vand til toiletter

Mange er sig endnu ikke så rigtigt bevidst om det, men rent vand og især drikkevand er en ressource, der er under pres. I Danmark bryster vi os ellers med, at vi har verdens bedste drikkevand. Vel, denne holdning har måske at rødder i, at nogle tror, at verden ender ved Danevolden.

Lad os lige skære det ud i pap: det gør den ikke. Vi har ikke verdens bedste drikkevand. Vi er heller ikke det eneste land i verden, hvor drikkevandet bliver ledt ubehandlet videre til husstandene.

Drikkevand er gammelt vand

Vores drikkevand bliver pumpet op fra undergrunden i brønde, som tapper grundvandet. Grundvand opstår, når regnvand siver ned i jorden. Der bliver det ganske godt filtreret af skiftende lag af vegetation, muld, sand og grus. Før eller senere kommer der et lag, som stopper den videre nedsivning.

Ovenpå dette uigennemtrængelige lag samles der grundvandet. Og det er som regel meget rent. Men: Det er også så småt ved at være slut med det gode drikkevand. Fordi også det danske drikkevand er under pres.

Skal toiletter virkelig bruge drikkevand?

Danmark er et af verdens mest opdyrkede land, og mange drikkevandsbrønde står mit i landbrugsområder. Det tager overfladevand ca. 50 år at nå brøndene. Men for 50 år siden blev der brugt mange i dag forbudte pesticider. Der er nu begyndt at dukke op i vores drikkevand. Ca. en tredjedel af alle drikkevandsbrønde måtte lukkes ned pga. kontaminering i de sidste 10 år.

For hver brønd, der lukkes, skal der graves en ny, ellers bliver der mindre drikkevand. Men det bliver sværere og sværere at finde områder, hvor vandet er fri for pesticider.

Derfor skal vi begynde at spare på drikkevand. Dvs. vi skal bruge drikkevand til at drikke. Det er ikke så smart at bruge det til alt muligt andet som at vaske bilen eller skylle toilettet med.

Sådan kan du fremtidssikre dine toiletter

Der bliver endnu ikke snakket så meget om emnet. Men der vil snart komme nogle reguleringer ang. brug af drikkevand. I nogle kommuner findes de allerede.

Det er faktisk ikke så svært at bruge drikkevandet fornuftigt. Vores toiletter er storforbruger af drikkevand. Men det behøver de ikke være. Der er ingen grund til, at vi skal bruge det bedste og dyreste vand til at skylle vores toilet ud.

Fx kan du for relativ få penge installere et regnvandsanlæg. Et hustag samler mange kubikmetre regnvand på et år. I dag ender det meste regnvand direkte i kloaksystemet. Når det regner meget, bliver kloakkerne overbelastede. Så får vi oversvømmelser. Det sker allerede mere jævnligt end tilfældigt pga. klimakrisen. Så det ville lette ikke kun din vandregning, men også gavne vores samfund, hvis du opsamlede regnvandet.

At spare på toiletterns drikkevandforbrug er god økonomi

Det opsamlede regnvand kan så bruges til toiletterne. Hvis alle gjorde det, ville det spare enorme mængder af drikkevand. Det ville også redde vores overbelastede kloaksystemer. Og selv om sådan en installation koster en sjat penge, så får du dem igen med tiden.

Din vandregning bliver nemlig meget mindre. Derudover er det med til at sikre, at også dine børnebørn kan drikke ”verdens bedste drikkevand”.